Hvidgul Skovlilje
Cephalanthera damasonium (Miller) Druce 1906

Etymologi:
Cephal- (hoved), og -anthera: (støvknap);
henleder til
støvknappens udformning damasonium: plantenavn
brugt af Plinius den ældre
(23 til 79 e.kr.).

Videnskabelige navne:
Serapias grandiflora
L. (part.) Scop.
Serapias lancifolia
Serapias lonchophyllum
Epipactis pallens
Sw.
Cephalanthera Lonchophyllum Rchb.
Cephalanthera latifolia
Cephalanthera alba
(Crantz) Simonkai
Cephalanthera grandiflora S. F. Gray
Cephalanthera pallens (Jundz.) L. C. M. Richard

Danske navne:
Hvidgul Fårebræger
1903
Hvidgul Skovlilje
1851
Storblomstret Hullæbe
1796
Fakse Kalkbanke, 16. juni 1994

Hvidgul Skovlilje har sandsynligvis altid været sjælden her i landet, da nordgrænsen for dens
udbredelsesområde går gennem Danmark.


Beskrivelse:
Hvidgul Skovlilje er en robust plante, som bliver mellem 15 og 60 cm høj. Den får mellem
2 og 5
korte, ovale til lancetformede stængelblade. Støttebladene ligner stængelbladene meget, da de er
næsten lige så store. Der kommer fra 2 til 15 elfenbenshvide, oprette blomster, som kun åbner sig
meget lidt.

Biologi:
Den er sandsynligvis selvbestøvende, men både humlebier og honningbier
besøger dens blomster af
og til.


Blomstring:
Hvidgul Skovlilje blomstrer i juni, mellem de to andre skovliljearters blomstringstidspunkt.

Biotop:
Den vokser på kalkrig jordbund, i bøgeskove og lysåbne løvskove. Hvis der bliver for mørkt i
skoven, kan den leve flere år under jorden, for så igen at skyde frem hvis der kommer tilstrækkelig
med lys til skovbunden.
.

Status:
Den danske Rødliste, næsten truet (NT). Fredet i Danmark
.

Trusler:
Hvidgul Skovlilje er gået tilbage på grund af ændringer i skovdriften, især på grund af nåleskovsbeplantning.

______________________________________________________________________________________________
Til forsiden