Koralrod er en meget lille og uanselig plante uden blade, med en bleg gulgrøn til gulbrun stængel.
Den bliver fra 5 til 20 cm høj, og får fra 2 til 12 små blomster med gulgrønne til mørke rødbrune
bægerblade. Læben er hvid med mørkerøde prikker. I Danmark findes der 2 taxa af Koralrod,
Corallorhiza trifida f. trifida Almindelig Koralrod, som lever i næringsfattige og sure
miljøer. Den anden type er Corallorhiza trifida f. virescens Grønlig Koralrod, som lever i
kalkrige og frodige bøgeskove. Det er tvivlsom om Koralrod overhoved skal deles i to taxa, da der
ikke er nogen som kan bekræfte forskellene. Det er iøvrigt kun i Danmark Koralrod er blevet opdelt.
Den skov- og kalkelskende taxon skal nok betragtes som en økotype og ikke andet. Koralrod har ingen blade, og dermed næsten ingen grønkorn (klorofyl) til at lave fotosyntese. Den er derfor meget
afhængig af samliv med svampe i jorden, som den udnytter for at få organisk stof til at leve af.

Biologi:
Koralrod er hovedsagelig selvbestøvende, det sker ved at polinierne drysser ned over støvfanget, dog
er insektbestøvning ikke ualmindelig. Små insekter som fluer, hvepse og biller lokkes til af de svagt
duftende blomster.

Blomstring:
Koralrod kan ses i blomst fra midten af maj til ind i juni.

Biotop:
Koralrod vokser på næringsfattige og fugtige steder som, gamle lysåbne nåleskove, tilgroede moser,
sure samt næringsfattige moser med hængesæk og fugtige, sure og næringsfattige klitlavninger.
Den grønne type af Koralrod vokser udelukkende i bøgeskove på kalkrig bund.

Status:
Den danske Rødliste, næsten truet (NT). Fredet i Danmark.

Trusler:
Koralrod er en af de få orkidéer der er i fremgang, det er på bekostning af tidligere tiders enge, hvor
græsning er ophørt. Disse enge er groet til med med buske og træer. På skovlokaliteten er der
sandsynligvis ingen trusler, da Klinteskoven på Møn hvor de vokser er beskyttet.